23.02.2012

Tagging (metadata) på Information.dk

Et skridt på vejen mod det semantiske web?

21. februar 2012 kl. 16-18

Brugen af tagging, dvs. opmærkning med metadata, er ved at blive ret udbredt som metode til at strukturere store mængder elektronisk information, men manuel metadata-opmærkning er - som alle ved - både tidskrævende og inkonsekvent.

Automatiseret tagging.
Vi skal besøge Dagbladet Information, eller rettere Information.dk, som ved hjælp af Tagger har automatiseret processen med metadata-opmærkning.

På Information.dk tagges alt indhold semantisk.
På over 40.000 emnesider organiseres artiklerne tematisk og bindes sammen med relevant data fra Wikipedia, New York Times, Geonames, CIA Factbook og række lang række kilder, der er koblet på Open Linked Data.
Netop det at binde data på tværs af websites, er den grundlæggende tanke bag Det semantiske web, som der har været snakket om i snart rigtig mange år - nu ser det ud til at det er på vej til at tage form.

Nikolai Thyssen, redaktionschef for debatredaktionen og information.dk og Johannes Wehner, som er udvikler på Information.dk og manden bag Tagger, har lovet at stille op og fortælle os dels om Information.dk, dels om hvordan de bruger tagging på sitet.

Program
Velkomst ved Helle Manscher, Halibut ApS.

Nicolai Thyssen fortæller indledningsvist lidt om om Information.dk, om arbejdet med et online nyhedsmedie, og om hvordan de håndterer den konstante strøm af information.

Herefter vil Nikolai og Johannes fortælle om taggingen af Information.dk, både lidt om baggrunden for at gøre det, hvordan de helt konkret har grebet det an og hvilke udfordringer de er stødt på i processen. Og vi skal selvfølgelig også høre om selve værktøjet bag: Tagger

Der vil være lidt at drikke og spise i forbindelse med arrangementet.

Tilmelding
Send en mail til Helle@halibut.dk med oplysning om deltagernavn(e) samt virksomhed.
Tilmeldingsfrist: 19. februar 2012.

Hvis du tilmelder dig uden at gøre brug af din plads, forbeholder foreningen sig ret til at opkræve 150 kr.

Sted
Information,
Store Kongensgade 40C,
København.

Dato: 
21 Februar, 2012 - 16:00 - 18:00